Sidste dag på Madeira i denne omgang. Vi startede tidligt efter morgenmaden iført vandre udstyret – kurs mod Lido området. Lido er en by, der ligger vest for Funchal.

Turen startede nede ved haven, her var vi lige forbi og se Santa Maria, en kopi af Christopher Columbo´s skib.

Billedet er herunder er taget lidt senere, da det var ude og sejle:

Herefter ned forbi Christiano Ronaldo museet og krydstogt terminalen, videre langs kysten (landevejen) indtil vi kunne komme ned og gå på strandpromonaden.

Man bliver jo tørstig, så vi gjorde holdt på en lille cafe, der hedder Mona Lisa. En cafe som Kirsten og Claus også har hængt ud på 😉

Turen gik videre ud til slutningen af Lido, inden vi vendte næsen hjemad.

Vi havde aftalt, at vi skulle via det gamle fort “Fontleza do Pico” på vej hjem, det betød en vandretur med ret mange “op- og nedture” i de stejle bygader. Fortet er fra 1700 tallet og herfra kunne man holde øje med piraterne. Entréen til fortet var gratis, hvilket vi var glade for, for der var ikke så meget at se, ud over selvfølgelig udsigten ud over byen. Vi fik dog lige målt om Sussi kunne klemme sig igennem en dør uden at rive det hele ned. Der var plads! 🙂

Nu er vi tilbage på hotellet, og der bliver pakket og gjort klar til aftensmaden.

Hele traveholdet samles i aften til fælles spisning. Vores menu er tomatsuppe, blæksprutter, og en ukendt dessert. Mon ikke der også er en øl eller et glas vin 😉

I morgen tidlig går turen mod lufthavnen og vi er hjemme omkring kl. 20:00.

Det var en hyggelig restaurant vi sluttede af på – dejlig mad og hyggeligt selskab. Skøn tur hjem gennem byen.

“Afslapning” i dag! Vi har fravalgt at tage med på den ekstra vandretur i dag, og har i stedet planlagt at tage med kabel banerne op ad bjerget for at se de botaniske haver.

For at kommer til den første botaniske have, skulle vi med to kabelbaner. Den første tog os langt op ad bjerget, for så at tage kabelbane nr to et godt stykke ned igen for at komme over på et andet bjerg.

Begge haver var fyldt med …. ja, selvfølgelig… masser af blomster og planter. Mange kender vi hjemmefra, – men her er det bare i enorme størrelser. Fx så vi en rhodendendron i fuld blomst, – men altså som et træ på over 10 meter! Så vi fik taget masser af billeder:

Sen frokost igen i dag. Forleden dag så vi en lækker restaurant med udsigt over havet. Den blev valgt, og vi fik bord med den lækreste udsigt over Atlanterhavet, her blev det til lækre salater, dessert og kaffe.

Nå ja, og så en kold øl oven på gå turen.

Og igen i dag har vi været superheldige med vejret – høj sol og dejlig lune ca. 23 grader, – lige tilpas. Vi gik langs strandpromenaden tilbage mod hotellet, og så kunne vi jo passende lige stikke fødderne ned og mærke på Atlanterhavet…. nogle synes åbenbart at det er varmt nok til en dukkert, – men jeg synes, det var koldt! 😉

Tilbage på hotellet nød vi de sidste solstråler på tagterrassen.

Billedet her er af skibet Columbus, som er en kopi af Columbus´s skib.

Så “afslapning” betyder så kun en 10 km tur i dag.

Som sædvanligt startede turen fra hotellet kl. 08:30 og efter en kort gåtur holdt bussen klar og ventede på at køre os ud til dagens vandre mål: Ponte São Lorenco på øens østligste hjørne. Her kunne vi rigtig få fornemmelsen af, hvordan lavaen skabte øen for 5,2 mio år siden.

På vej dertil brød solen langsomt frem, og fra bussen fik jeg nogle gode billeder ud over havet. (Det er nok busrudens filter, der giver den grønne nuance)

Fra start til slut var det op og nedstigninger på det hårde lavaunderlag, på stier og anlagte trapper. Alle steder fik man en fantastisk udsigt, og i bugterne kunne man høre vandet bruse mange meter under os. Her gror så også de mest hårdføre planter og blomster, som pludselig dukker frem mellem stenene. Èt enkelt sted fik jeg øje på et enligt rødt husløg nede på en klippeafsats.

Efter ca. 4 km var der bygget en lille café, hvor vi kunne forsyne os med kage og kaffe. For dem som havde de stærkeste ben kunne turen fortsætte næsten lodret op ad et bjerg, – den tur tog René, mens jeg nød pausen ved caféen.

Billede fra toppen ud mod det aller-østligste af Madeira:

Hjemturen gik ad næsten samme sti som ud, så det blev altså en “kort” tur på ca. 8 km – men det føltes meget længere pga op og nedstigningerne.

Her kan man se hvordan lavaen har løbet ned…

Her er dagens rute:

Igen i dag kørte bussen os til en lille by, – denne gang Machico, hvor vi fik en velfortjent frokost, som igen bestod af en lokal ret – en form for Portugisisk tapas – bare med skaldyr, små blæksprutter m.m. – Det var super godt.

Det er nu sent på eftermiddagen og resten af dagen står på afslapning 😉

I aftes endte vi ikke helt på den restaurant, som René havde udpeget, men det gjorde slet ikke noget. René fik en meget god ret med blæksprutter, – de store tykke, som er så fast i kødet som kylling. Det smagte rigtig godt. Jeg fik også en lækker fiskeret med stegt banan, – lyder som en sær blanding, men var rigtig lækker.

Tina har i dag ført os gennem Funchal og undervejs fortalt dels om byens historie, om nogle de bygninger vi kom forbi, planter og blomster, og meget mere.

Byen blev for ca. 10 år siden oversvømmet nede ved strandpromenaden, så vandet stod 70 cm op af husmurene. Derfor er der nu bygget en meget bred ny strandpromenade og lagt en kæmpemæssig kystsikring. Derudover er de 2 floder, der strømmer gennem byen blevet gravet dybere og bygget bredere, så de bedre kan håndtere vandmængderne oppefra. Det er tydeligt at se, at al dette byggearbejde har stået på i mange år og at der fortsat er bygninger, der mangler at blive genopbygget.

Christopher Columbo har haft stor betydening for byen. Han var egentlig handelsmand, inden han blev søfarer og var bosat på én af øerne ved Madeira, men også lidt på Maderia (så vidt jeg husker), – og han satte stor præg på øen. Der er flere tegn på dette rundt om i byen, hvor steder osv er opkaldt efter ham.

Vi var også forbi byens marked. Et indendørs marked i 3 etager, hvor man kan købe frisk fisk, blomster, krydderier m.m. OG man kan blive snydt, så det driver! En dame var så flink at lade os smage på forskellige dejlige sydfrugter, – passionsfrugter i forskelllige varianter m.m., – og vi havde da også udpeget 4 små frugter, som vi gerne ville købe. Kiloprisen var 25 Euro, – og hendes vægt viste 800 gram!! Altså ca. 160 kr. Den hoppede vi bare ikke på, så hun blev lidt sur.

Denne er fisk “Espada” smager meget bedre end den ser ud – pæn er den i hvert fald ikke…

Inden vi gik videre fik vi et par små kager/chokolader, kop kaffe og en Brisa – en sodavand med passionsfrugtsmag, – den er superdejlig.

Byturen sluttede af med fælles frokost – 3 retter – en tomat/mozzarella-salat, en risretmed fisk samt en karamelrand, – igen typiske portugisiske retter.

Efter frokosten måtte vi lige tilbage til hotellet og skifte til lidt lettere tøj og sandaler, for det har simpelhen været super dejligt vejr i dag med sol og varme.

Vi gik derefter lidt rundt i byen bla til nogle af de steder Tina havde udpeget som seværdigt. Der er flere parker rundt om i byen med de mest fantastiske planter og blomster.

Der var også lige plads til Madeira vin smagning… som Sussi sagde “det smager som altervin”

En lille forfriskning i skyggen blev det også til.

Det blev efterhånden til mange kilometer (ca. 18 i alt), – lidt for tosset, for nu er vi godt trætte i benene, og vi skal på bjergvandretur i morgen, – hvordan det går, når benene er så trætte nu.

Om lidt vil vi finde en restaurant i nærheden og få lidt let aftensmad.

I dag var turen noget mere kuperet end i går. Vi blev sat af ved Carmara de Carga og startede med at gå meget stejlt nedad. Turen dertil var meget smuk og der var en fantastisk udsigt fra parkeringspladsen.

Vi vandrede herefter op og ned langs lavadaer på MEGET smalle stier og flere gange med fantastisk udsigt enten til store dale eller til bjerge og vandfald.

Selve hovedmålet var “de 25 vandfald”, som alt efter dagen kan være mange flere.

Herfra gik turen lidt tilbage af samme sti, vi kom fra hvorefter vi drejede fra, så vi kom hen til en 800 meter tunnel gennem bjerget. Her skulle vi have pandelamperne frem, så vi kunne se hvor vi gik i den mørke tunnel. På den anden side var det tydeligt at mærke, at vi var kommet om på sydsiden, hvor der var varmere.

Det sidste stykke fra tunnellen til bussen gik gennem eucalyptus skov, hvilket man nogle steder godt kunne dufte.

Endelig blev vi kørt til en by, hvor vi fik frokost på en lille restaurant – Espada fisk – en meget grim fisk, – men den smager godt.

Godt trætte tilbage på hotellet, har vi nu fået en lille “morfar”, og René har udpeget et sted, vi skal ned og spise, – så afsted det går 😉

Det har været en skøn skøn dag.

I dag kørte vore buschauffør, Louis, os til Carnical hvor vi blev sat af ved starten af vores vandretur på én af de mange lavadaer.

Det er et utroligt system med disse vandkanaler, der fører regnvandet ned langs bjergene, – der er et fald på 1 meter pr. Kilometer, – på denne måde udnytter de maximalt vandet til deres afgrøder. Små bitte terrasser dyrkes med forskellige grøntsager.

Undervejs kunne vores guide, Tina, fortælle om både historie, botanik, skikke og meget andet.

Det mest utrolige er jo de forskellige blomster og planter, der gror her. Nogle af dem kender vi hjemmefra, – her vokser de bare større og frodigere. Og så er der bananplanter:

Turen endte i Morocos og blev på ca. 13 km. En meget let tur, for det går kun langsom nedad, man skulle bare huske at kigge hvor man træder, for nogle steder er stierne meget smalle og meget ujævne med sten og rødder. Så der var mange stop undervejs, så vi kunne nyde udsigten.

Bussen kørte os videre opad til Restaurante Portela A Vista, hvor vi fik en typisk frokost fra Madeira: Tomat/løg-suppe og derefter et fladt kartoffelbrød med oksekød (som en burger) med hvidløg. Ikke den helt vilde kolonariske oplevelse, – men vi blev da mætte.

Tilbage på hotellet nød vi de sidste solstråler på tagterrassen. Det har været en dejlig dag 🙂

Endelig blev det lørdag. MEGET tidligt op og i lufthavnen til kl. 4.30. René var som sædvanlig en gentleman og satte mig af med kufferterne, og kørte ud og parkerede bilen på p-plads 17, så han tog turen alene derudefra med bussen. Så kom han i tanke om, at han havde glemt rygsækken i bilen!! Så nu har jeg noget på ham! – faktisk gange 2, – for efter check-in kunne han ikke finde sit boarding pas!! (Det plejer at være mig der fjumrer). Nå, men han fandt det, og vi havde en god flyvetur herned (jeg bliver dog ALDRIG vild med start og landing!!

Efter 14 dage med regn i DK var det en stor lettelse at kommer herned til 19 grader og sol, – dog med lidt skyer ind i mellem, – men ok.

Turen er arrangeret gennem Kulturrejser, og vi blev mødt i lufthavnen af Tine, og kørt i bus til hotellet, som ligger midt i den gamle by.

Vi kunne først få værelset kl. 14.00. Tine guidede os gennem byen ned til stræderne, hvor vi kunne få noget frokost. Vi fandt rimelig hurtigt et sted, hvor vi fik en lækker fiskeret.

Tilbage på hotellet fik vi vores værelse – ups – de er i gang med en nedrivning på den anden side af gaden, så det larmer fra et eller andet hammerbor, eller hvad det nu hedder 😦 – og det er endda lørdag eftermiddag !! Vi har forsøgt at få et andet værelse, men der er selvfølgelig alt optaget.

Lettere irriteret gik vi ned for at handle og gik derefter en tur ned ved havnen og så et stort krydstogtsskib lægge fra kaj med fuld udblæsning og til musik fra 70érne – “WMCA!!” Godt det ikke er os, – så hellere lidt støj fra en byggeplads 😉

Nu sidder vi lige og nyder de sidste solstråler (og en lille drink) på tagterrassen på hotellet inden vi skal ned og spise sammen med de andre, som vi er på samme vandretursferie. Jeg tror ikke det bliver sent, – vi er ved at være lidt trætte.

https://www.kulturrejser-europa.dk/portugal/eu/vandringer-paa-madeira